Prematur mor, s tanker.

---

Klokken er 20;00 det er i dag 6måneder og 1 dag siden du kom til verden i uge 33+5,
jeg sider med dig i mine arme, du har lige spist din nat amme tår, du giver stille slip kigger på mig og smiler.
Jeg holder dig tæt ind mod mit hjerte, stille lukker du dine øjne igen,
jeg kigger på dig stille falde i søvn igen og jeg kan mærke en tåre trille fra mit øje.

Sikke en start og sikke en oplevelse for nu idag at side her med dig i mine arme, at kunne holde dig tæt og mærke hvor meget jeg virkelig elsker dig.
Det var ikke den start vi ønskede og mine tænker køre bare på hvor taknemmelig jeg er for du er så mega sej og stærk.
Kan virkelig mærke mine følser helt ned i maven.
Mor elsker dig mor elsker dig virkelig!

Jeg kan mærke mine tære stille triller og inderst inde kommer en skam, en skam for ikke at føle du var min i starten, en skam om hvorfor det skulle være så svært at sige jeg elsker dig.
Jeg elsker dig så ubeskriveligt meget.

At se dig ligge og have det svært i starten og samtidig føle det er min skyld du ligger der, og føle at det er min krop som svigtede dig, det gør så ondt.
inderst inde ved jeg godt jeg ikke ville kunne ændre på noget men afligevel føler jeg mig skyldig i at give dig en dårlig start.
Mor elsker dig så sindsyg meget.

Min helt egen lille tykke helt perfekte smukke pige, hvor heldig har jeg lov at være….

Jeg har det stadig svært efter den voldsomme fødsel og det at se dig ligge der med c-pap, elektroder, drop i navlen, overvågning, i lys terpi og have sonde det er simpelthen det sværeste….

Jeg har en sorg over ikke at kunne have beholdt dig inde i min mave til du var klar, til du var stor og stærk nok til at komme ud og bare være tyk, frisk og helt klar….
7uger hvor du forsat skulle have ligget sikkert og varmt i min mave❤️❤️❤️

Det simpelthen bare fantastisk hvor stærk du er og det gør jeg nemmere kan få det bedre og se tilbage og se det som en lærig men voldsom oplevelse, som nu er en del af vores historie.

Mor elsker dig…