Truende fortidelig fødsel i uge 30

Tirsdag den 5/11.
Jeg vågner med ondt i maven, sådan en rigtig øv ømhed som om jeg virkelig har sovet helt forkert, jeg tænker ikke over det og forsætter min dag som normalt, Marko vil ikke i børnehaven og har en rigtig øv dag, så han kommer med til gravid hygge middag nede i byen hvor der bare hygges.
Da vi kommer hjem må jeg hurtigt indse at det her ondt i maven forsætter og faktisk kun er blevet være, meget være…..
Jeg vælger at kontakte akutmodtagelse for gravide som beder mig ligge og slappe af og vis forsætter ringe igen, i løbet af max 2timer er det tiltaget og gør nu ondt i hele maven, da min mand kom hjem fik vi spist lidt, fik mormor til at have Marko og afsted.
For mange plukveer lød dommen, de var realmedsige, en livmoderhals som heldigvis var lang flot og på ingen måde påvirket, så den stod på afslapning og ventning på svar på urin prøve.
Vi tager hjem og henter Marko og får sovet.

Onsdag 6/11:
morgen vågner jeg igen med en øm mave og må hurtigt indse at en dag på sofaen er bedst, jeg får sendt Marko i børnehave og tager hjem på sofaen.
Pludselig begynder den her ømhed at komme sammen med plukveer som strammer godt til, jeg får spist lidt og slappet endnu mere af men de bliver være, jeg ringer derfor til akutmodtagelse for gravide, de vil ikke se mig, jeg skulle slappe af med den varmepude jeg fik dagen før, og det hjælper overhovedet ikke…..
Jeg ringer hurtigt til dem igen og fik afvide at de lige må se mig igen selvom hun ikke tror det er noget.
Så mig over og hente Marko, min mand hjem fra arbejde og afsted igen.
På vejen i bilen tager det hele lidt til og jeg må begynde at arbejde med min vejrtrækning.
Vi ankommer og får hurtigt en seng og de her fine dutter på som måler baby,s hjertelyd og ens veer, jeg når kun at ligge 20min så kommer jordmoderen ind og siger at jeg har nogle rimelig kraftige plukveer og at der kommer 3 hver 10min og det alt for meget…..
Hun vælger at skulle mærke min livmoderhals da de jo har fra igår at samligne med, jeg føler hun mærker meget længe og jeg bliver mere og mere nervøs samtidig med de her veer begynder at gøre ondt…
Dommer var klar, en blød livmoderhals som var en del kortere end igår men stadig ok i længde.
Der bliver derfor tilkald en fødselslæge som skal undersøge og scanne mig.
Jeg ligger mig klar til scaning også kommer der en vee, efter den aftager tager hun mig i hånden at det ikke er plukveer men veer jeg har, og derfor kommer til at skulle lave en vægt på baby, pode, og scanne min livmoderhals.
Min livmoderhals har stadig lidt at tage af men hun kan tydeligt se den bliver betydeligt mindre ved en vee.
Jeg begynder så småt at blive bange og ked af det og afligevel forsikre den søde læge lig om at den lille ikke kommer lige nu men det går den forkerte vej så tideligt, Som hun siger vi kan gøre meget for at holde den lille der inde noget tid i nu.
De vælger at indlægge mig med med en kur mod pencilin.
vi får en stue og min skønne mand finder noget lækkert mad vi skal have, nu vi ligger her, så han køre mod Jensens bøfhus.
Men pludselig begynder mine veer virkelig at tage til og bliver sendt tilbage til Marko,s fødsel, jeg kan pludselig hurtigt kende dem…..
Jeg hiver grædefærdig i snoren, og min mand er her ikke……
Jeg prøver af ren afmagt at stoppe de her veer, men jeg bestemmer ikke over min krop og jeg har intet at gøre mod det lige nu….
Ind kommer en sygeplejerske som vil sige det vidre og inde for max 2min stod der jordmoder, fødselslæge og heldigvis min mand.
De kan se baby,s hjertelyd begynder at dykke under de her voldsomme veer, så lige pludselig går det stærkt, en jordmoder mere kommer med veehæmende drop og sprøjte med lungemodne, det hele går så stærkt at jeg bare græder igennem det….
Droppet er nu lagt, om nu kommer vi til lungemodne og der ramler min verden en smule sammen……
Fødselslæge bliver sidne hos os et godt stykke tid som støtte og svare på lidt spørgsmål.
Hun forsikre os om de kan gøre meget, at min livmoderhals heldigvis har lidt at tage af i nu, og at de passer på os.
Vi for info om at baby bliver taget med kejsersnit da baby ikke ligger rigtigt til at blive født vaginalt.
Vi får afvide at vi inden se slukker for det veehæmende om 48timer også får mulighed for at snakke med en børnelæge, så vi ved hvad der sker vis det ikke skulle gå som hun håber.

Torsdag 7/11:
Jeg er i fuldstændig chok og helt rundt på gulvet,
Min mand er hos mig i nu og har sovet i en stol ved siden af mig hele natten, det ikke meget jeg får sovet, ondt i ballen, et drop som genere og er bare i øv humør.
Vi får min moster til at hente Marko og komme op med ham så han kan få afvide lidt hvad der sker.
Marko bliver skånet meget og får fortalt at hans mor er ikke syg men at baby har brug for det tryllevand mor får i hånden, så den kan vokse stor og stræk, han er faktisk super sej, men ville gerne have sin mor med hjem.
Til aften får jeg sidste skud lungemodne i ballen har den sødeste jordmoder som bruger tid på at side og snakke lidt både inden og efter stikket, det hjælper mine tanker væk fra alt det her….
Tja og nu ligger jeg her i en seng på stue 7 på akutmodtagelsen for gravide…..
Jeg ligger tæt op af fødestuerene og høre tit baby gråd hvilket faktisk er hårdt……..

Fredag 8/11:
Jeg ligger her i nu stadig i uvished, her til aften er baby dækket af det lungemodne som jeg har fået og det jo godt, jeg er stadig i chok, ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, er øm i hele kroppen og må helst kun gå rundt vis jeg skal tisse…
En gammel veninde kom og overraskede mig, og det var lige det jeg havde brug for, en at tale med så tankerne kan komme ud.
jeg har det stadig meget svært men mere fattet ved situationen end før.
Min mand kommer med lidt mad og vi fredags hygger hele aften, for i morgen bliver mit veehæmende drop slukket.

Lørdag 9/11:
Så det i dag de slukker mit drop, jeg vågner sammen med min mand som i dag fylder år, jeg har en voldsom dårlig samvittighed og vrede over at ødelægge hans dag, men jeg bestemmer jo desværre ikke over min krop så jeg prøver at slå de følser fra og bare fokusere på nuet…
Klokken bliver 11 og nu er droppet slut, hun slukker og jeg får alle slangerne af hånden.
Jeg ligger lige lidt og slapper af.
Der sker intet, jeg bliver i bedre og bedre humør.
Min jordmoder spørger så om jeg ikke vil have et dejlig varmt bad, hvilket jeg siger ja til.
Jeg sider i badet og lader mine tanker gå på den fødsel jeg drømmer om, på at jeg snart må komme hjem og at baby selvfølgelig bliver inde, jeg lukker forførste gang ned og er meget mere rolig.
Efter badet er jeg simpelthen så svimmel og træt at jeg falder i søvn lige efter, nu jeg endelig mere rolig.
Jeg får kørt en hjerterytme og veetæller og alt ser super fint ud, jo mine plukveer er tilbage men de ikke realmedsige og kan ikke mærke dem alle så alt er positivt.
Bebs hopper rundt som normalt og jeg kan virkelig mærke håbet krible i min mave.

Søndag 10/11:
Så blev det søndag, jeg har sovet fint i nat og baby er stadig i sin hule, jeg er lykkelig.
Jeg får mig et bad og kørt en hjertekurv som bare ser helt perfekt ud, ingen plukveer.
En fødselslæge henter mig og vil scanne mig, og min livmoderhals er faktisk længere nu end sidst jeg blev scannet så det hele ser helt fantastisk ud, baby har endda vendt sig i løbet af natten og ligger nu med hovedet i bæknet.
Også kommer meldingen.
Hva Laura vil du ikke hjem til din familie!!
Jeg må komme hjem.
Jeg skal godt nok skånnes 100% men hey det klare vi nok, jeg kan komme hjem og være der for Marko.
Så nu venter jeg på de snart kommer og henter mig, så skal jeg hjem og få ro på og mit hovede skal lige vende og dreje alt det vi lige har været igennem.

Mandag 11/11
Jeg føler jeg går rundt i en tåge, jeg føler slet ikke at jeg er i min krop og svæver væk et eller andet sted, jeg er meget rystet og forvirret.
Jeg har det rigtig rigtig svært, men jeg har det godt og baby er der inde i nu!
Jeg får brug for lang tid til at komme mig oven på alt det som lige er sket.