Hjemmegående mor med stress.

 

Hjemmegående mor med stress.

Jeg laver det her meget private indlæg, da det er noget som går mig meget på, jeg er simpelthen gået ned med stress og møder daglig en masse modgang og uforståelse, vrikken på næsten, rullede øjne og en masse spørgsmål og kommentarer som:
Jamen du går jo hjemme?
Du har da ikke noget at stresse over du går hjemme.
Du skal da bare være glad for din tid hjemme i afslapning.
Bare vent til når du kommer i arbejde.
Du laver jo ikke noget?
Åh det da ingen ting.
Du skal bare tage dig sammen….

Jeg møder de komentare hver gang jeg nævner min stress, ingen giver et klap på skulderen, ingen hjælper mig vidre, det eneste jeg møder er modarbejde!
Jeg lever til hverdag med mange ubehagelige symptomer, som jeg helst vil være for uden:
Hovedepine 24/7!
Kvalme,
Klub i halsen,
Uro i hjertet,
Tarmproblemer,
Kan ikke takle normale situationer,
Frustreration og vrede,
Til tider søvn problemer,
Og voldsom angst!

Jeg kæmper en brag kamp for at slappe af, og lytte til min krop og komme ud af den her stress situation, men det er ikke noget som bare tager 2dage, det kan tage uger og sågar måneder.
Og vis dem jeg holder mest af bliver ved med at modarbejde mig, bliver ved med at være ligeglade og ikke ser alvorligt på det her, så kan det tage flere år!
Jeg lever hverdag med en kæmpe angst, en angst jeg har fået efter det lange forløb med sygdom hos Marko, en angst for der skulle ske ham noget, en angst for en masse:
Som i andre vil sige ‘ligegyldige ting!’
Jeg kan desværre i min situation ikke bare stoppe det, min krop siger fra og beder mig om at ændre min situation fordi den ikke kan mere!
Jeg kan godt forstå at jer som sider der ude som aldrig har haft angst ikke forstår følserne og følsen af angst, jeg kan ikke selv stoppe alle de tanker og bekymringer som køre rundt i mit hovede, jeg googler og skaber en masse situationer hvor jeg køre mig og min krop ned i et stort sort hul af angst.
Jeg kan beskrive min angst lidt som om du bliver limet fast til en hjørne, i et helt sort rum, du kan køre en masse ubehagelige lyde, og mærke noget der rør dig, men du kan ikke bevæge dig for du er limet fast i situationen, du kan ikke flygte, du kan kun lære at være i det og acceptere det.
For at jeg kan komme ud af den ubehagelige angst, er jeg nød til at komme ud af mit liv med stress, lære at slappe mere af, og komme af med alle de her stress hormoner der får min krop til at reagere og handle hver dag!

Jeg er startet i et forløb hos den skønneste stress coach som skal hjælpe mig med at blive rask og hjælpe mig med at se og følge en tryg vej hen imod en stress fri hverdag, jeg ser frem til et trygt, godt og intenst forløb.
Jeg valgte desværre at reagere på min stress forsent og sider i dag med en alvorlig stress som desværre er begyndt at give fysiske men, jeg fået helvedesild, da min krop ikke kunne mere, og min krop er træt og helt ude af balance og der vidste jeg at nok er nok!
Jeg søgte hjælp med det samme, en hjælp jeg har brug for. jeg har længe været bange for at søge hjælp, bange for at blive set ned på, men idag sider jeg med en god fornemmelse i maven over at have søgt hjælp, jeg syndes faktisk at jeg er mega sej, at indrømme at nu jeg nået der til hvor jeg har brug for hjælp! Jeg føler mig stærk og jeg ved at hun vil hjælpe mig sikkert og godt i mål eller ikke om andet godt på vej

Lige nu er min situation at jeg har nul overskud, jeg kan ikke overskue normale gøre mål, bliver nemt skidt tilpas, træt og mættet i hele kroppen og jeg har det generelt rigtig svært.
Bare de små ting som normale bare gør uden stress, det stresser min krop og jeg reagere på bare små ting, det er rigtig svært, men jeg kæmper mig vidre hverdag og jeg kan mærke på mig selv at jeg tager små skridt mod den rigtige sti, en sti der føre hen til en stress fri hverdag!

Det jeg drømmer om lige nu, er en hverdag uden stress, uden angst, med mere overskud, mere glæde, en hverdag uden symtomer, og en hverdag hvor jeg hver morgen står op og kan være den mor jeg drømmer og ønsker at være!

Jeg har bare brug for at min familie, venner, og min kære mand støtter mig, bakker mig lidt op, kommer med positive tilbagemeldinger, tanker, og ros! Det er det enste jeg har brug for lige nu, jeg har brug for at dem jeg elsker hjælper mig, løfter mig og viser de holder af mig! Jeg beder dem ikke om at forstå, men at handle anderledes, at stoppe op og give mig en kram, lidt mere kærlighed og tryghed, så jeg næmmere kan komme igennem det her!

(Lige nu sider jeg med tåre ned af mine kinder, en lættelse og en taknemlighed for jeg fik skrevet det her ned)