Angst som forældre til et fortidelig født barn.

Igår nat skrev jeg dette i mine notat på min telefon, havede simpelthen behov for at skrive det ned….

Idag var det jeg vil sige en mega god dag…..
Men.
Vi får afleveret storebror,
Vi kommer hjem Nikolina er allerede træt, jeg ammer og hun falder i søvn, men hun reagere voldsomt det mindste jeg bevæger mig og ved den mindste lyd, så jeg bliver hvor jeg er og lader hende sove i mine arme.
jeg nyder det idag, nyder at side med hende i mine arme og kigger taknemmeligt på hende. hun får sovet en 40min cirka, hun vågner får en tør ble, hun virker ked af det og plaget af tænderne men Nikolina får ligget og hygget lidt med sit legetøj imens jeg får noget mad.
Hun er kun vågen er par timer og der er hun i æv humør næsten hele tiden da hendes tænder driller, hun er faktisk ret trist og vil bare putte hos mor og ender med at falde i søvn igen.
Og får hende lagt efter 30min hos mor.
Og hun overrasker 2timer og 12min, s mor tid.
Jeg i læste rigtigt….

Det har jeg aldrig prøvet før, det var skønt bare at kunne hækle, se serie og slappe af.
Og min mand kom hjem inden hun vågnede, en helt fantastisk dag, med tid til afslapning og mig tid.
Men……
Klokken er nu 21 begge unger sover, alt er godt har taget vand og lidt aften hygge med over i sofaen, min mand og jeg ser serie.

Pludslig bliver jeg små skidt, mine øre bliver varme, mit hjerte banker hurtigere og hurtigere, jeg tænker pludselig
“der er noget galt, der er noget galt med Nikolina’
Jeg slår det lidt hen men mit hjerte banker stadig meget hårdt og er hele tiden opmærksom på det.
Jeg prøver at trækker vejret dybt….
Det hjælper mig lidt….

Pludslig banker mit hjerte voldsomt og jeg føler at jeg høre en lyd fra værelset.
En lyd som minder om Nikolina som hiver efter vejret, jeg fare op skynder mig ind til hende….
Jeg tænder lyset og på vej der ind tænker jeg det første hjælp igennem som vi lærte på neo til tho og flere af de billeder mine øjne har set på neo, de gange vi har set hende stoppe med en god iltmætning titter frem og jeg bliver mere og mere skidt og går hurtigere og hurtigere ind til hende….
tager mig selv i at være ved at tage hende op og ville gnuppe hende på ryggen…..
Men der ligger hun så fint og sover med sin sprutte i hånden….
Hun er ikke grå i hovedet, hendes læber er smukke røde og ikke blå og hun trækker vejret som hun skal…
Self trækker hun vejret!
Nyder synet og får beroliget mig selv.
Men Jeg stadig ikke helt rolig og skal lige ind og se til Marko og se om alt er ok…
Bare for jeg måske kan få gjordt mig selv rolig og bekræftet at alt er okay.

Jeg står og samler mig selv op….
Føler virkelig jeg lige gik lidt i stykker og jeg lige har brug for lidt tid til at lime mig selv sammen…
Jeg sætter mig i sofaen med en forsat uro i maven og en angst for Nikolina pludselig ikke trækker vejret mens jeg ikke er hos hende…..
Jeg vælger derfor og gå i seng.
ligger nu her ved siden af hende og lytter til hendes vejr trækning.
Jeg begynder at finde lidt ro efter at have skrevet det her ned.
Nu vil jeg prøve og få sovet, så jeg kan få en god dag i morgen og en bedre aften end den jeg havede til aften.
Godnat.